[ tilbage ] [ Opsummering ] [ Copyright ] [ Indhold ] [ næste ]

Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 på Intel x86
Kapitel 4 Hvordan systemets installationsfiler skaffes


4.1 Officielle Debian GNU/Linux cd-sæt

Den klart letteste måde at installere Debian GNU/Linux på er fra et officielt sæt af Debian cd-rommer (se CD vendors page). Med en hurtig forbindelse og en cd-brænder kan man også hente aftryk af cd-rommerne fra en Debianserver og lave sit eget sæt. Hvis du allerede har et sæt Debian cd-rommer som din maskine kan startes op fra, kan du hoppe direkte til Opstart fra en cd-rom, Section 5.2. Der er lagt meget arbejde i at sikre at de filer, som de fleste har brug for, er på disse cd-rommer.

Hvis din maskine ikke kan startes op fra en cd-rom, men du har et cd-sæt, kan du i stedet starte installationsprogrammet op ved hjælp af en alternativ metode (diskette, harddisk eller opstart over netværk). Når først det er startet op, kan det selv skaffe alle andre nødvendige filer fra cd-rommerne. På cd-rommerne vil du også kunne finde de filer som er nødvendige for at starte op ved de alternative metoder.

Hvis du ikke har et cd-sæt bliver du nødt til at hente styresystemets installationsfiler og enten placere disse på en harddisk, diskette eller tilsluttet computer, så de kan bruges til at a) starte installationsprogrammet og b) derefter give det adgang til at hente yderligere filer efter behov.


4.2 At hente filer fra Debian-filspejle

Når man henter filer fra et Debian-filspejl, er det vigtigt at sørge for at hente dem i binær tilstand, ikke i 'tekst' eller 'automatisk' tilstand. Når man laver et lokalt filspejl, er det endvidere vigtigt at kopiere spejlets katalogstruktur. Egentlig er dette ikke nødvendigt, hvis man placerer alle installationsfilerne på disketter, men det letter søgningen efter filerne når man har brug for dem. Du bør starte din lokale katalogstruktur på niveauet under disks-i386, for eksempel:

     current/sub-architecture/images-1.44/variant/rescue.bin

Du behøver ikke at hente alle filer under dette niveau, men blot de som er relevante for dig (hvilke det er, finder du ud af ved at læse videre). Sørg blot for at katalogerne har de samme navne som spejlets og placér filerne i de rette kataloger.

Hvis din maskine er sat op til automatisk at dekomprimere/afkode de filer du henter, skal du slå denne facilitet fra når du henter systemets installationsfiler. Disse vil blive dekomprimerede tids nok af installationsprogrammet. Det vil være spild af både plads og tid at dekomprimere filerne til dit aktuelle system, og hvis de originale komprimerede arkiver slettes af det program der dekomprimerer dem, vil de ikke være tilgængelige når installationsprogrammet på et senere tidspunkt får brug for dem.


4.2.1 Valg af korrekt kerneaftryk ("kernel image")

Kerneaftryk er tilgængelige i forskellige "varianter", som hver for sig understøtter forskellige maskintyper. De tilgængelige udgaver for Intel x86 er:

'vanilla'
Som er den forhåndenværende pakke med Debians standardkerne. Den indeholder næsten alle de drivere som Linux understøtter, bygget som moduler, hvilket indbefatter drivere for netværks-enheder, SCSI-enheder, lydkort, Video4Linux-enheder osv. 'Vanilla'-udgaven indeholder én Rescue Floppy, én rod- og tre Driver Floppies.
'udma100-ext3'
Denne er meget lig 'vanilla', bortset fra at den understøtter de Promise og Highpoint EIDE-chipsæt, der f.eks. benyttes i moderne bundkort med VIA chipsæt samt nogle nye netkort, der ikke er understøttet som standard i kerne 2.2.20 (fra pakken kernel-patch-ethernet-drivers). Det indlæser også en driver til USB-tastaturer, hvis den startes op fra en CD.
'compact'
Som 'vanilla', men med mange af de mindre anvendte drivere fjernet (lyd, v4l, etc.). Endvidere er der integreret drivere for adskillige populære PCI Ethernet-enheder — NE2000, 3com 3c905, Tulip, Via-Rhine og Intel EtherExpress Pro100. Med disse indbyggede drivere kan du udnytte Debians installationsprograms netværksinstallation fuldt ud, og derved installere Driver Floppies over netværk, så du kun behøver lave rod- og Rescue Floppy-disketterne. Endelig understøtter 'compact' tillige adskillige almindelige RAID-controllere som f.eks. DAC960 og Compaqs SMART2 RAID-controllere. 'Compact'-udgaven indeholder én rod-, én Rescue Floppy og én driver-diskette
'idepci'
Kerne som kun understøtter IDE- og PCI-enheder (og et meget lille antal ISA-enheder). Denne kerne bør bruges, hvis SCSI-enhederne i de andre udgaver får dit system til at hænge ved opstart (hvilket sandsynligvis skyldes ressourcekonflikter eller drivere eller kort som ikke fungerer korrekt). 'idepci'-udgaven har også en ide-floppy-driver indbygget, således at det er muligt at installere fra LS120- og ZIP-drev.
'reiserfs'
Tillader installation på ReiserFS partitions, herunder rodpartitionen. I forhold til 'vanilla' er understøttelsen for matematikemulering, lyd, joystick, video4linux, IBM's MCA-bus, APM, ARCnet med flere blevet fjernet. PCI SCSI- og IDE-controllere er sammen med visse netkort understøttede. Efter installationen kan du bygge din egen kerne, så du kan understøtte disse enheder.

Ovenstående beskrivelse gælder ved installation med disketter, men det er muligt at installere via andre metoder.

Opsætningsfilerne for disse varianter af kernen kan findes i deres respektive kataloger i en fil ved navn "kernel-config".


4.2.2 Installationsfilernes placering

Der er to kategorier af filer som forudsættes ved en Debianinstallation: 1) De filer som er nødvendige for at starte installationssystemet op, og 2) de filer som installationssystemet, efter dets opstart, har brug for med henblik på installering af styresystemets kerne samt drivere for tilsluttede enheder. Du skal hente begge typer filer før installationen påbegyndes.

Netværksplaceringen af installationsfilerne for hver i386-udgave er vist i bilaget. Disse omfatter:

.../current/images-1.20/rescue.bin
.../current/images-1.20/safe/rescue.bin
.../current/images-1.44/rescue.bin
.../current/images-1.44/compact/rescue.bin
.../current/images-1.44/idepci/rescue.bin
.../current/images-1.44/safe/rescue.bin
.../current/images-1.44/ide/rescue.bin
.../current/images-2.88/rescue.bin
.../current/images-2.88/compact/rescue.bin
.../current/images-2.88/idepci/rescue.bin
.../current/images-2.88/ide/rescue.bin
rednings-disketteaftryk (rescue images)
.../current/images-1.20/root.bin
.../current/images-1.44/root.bin
.../current/images-1.44/compact/root.bin
.../current/images-1.44/idepci/root.bin
.../current/images-1.44/ide/root.bin
rod-disketteaftryk (root images) eller tar-arkiv
Linuxkernefiler, Section 11.2.3.2
binær kerne
Driver-filer, Section 11.2.3.3
driver-disketteaftryk (driver images) eller tar-arkiv

Redningsaftrykket indeholder en komprimeret Linux opstartskerne. Når det er blevet overført til en diskette, kan det bruges til opstart fra denne, og desuden bruges Linuxkernen fra aftrykket som den kerne der bliver installeret på din maskine. Se Overføring af disketteaftryk til disketter, Section 4.3 for vigtige oplysninger om hvordan man overfører disketteaftryk til disketter.

Rod-disketteaftrykket indeholder et komprimeret ram-disk-filsystem der bliver indlæst i hukommelsen, efter opstart af installationsprogrammet.

Kernen linux er en ukomprimeret binær kerne. Den bruges kun ved opstart af installationsprogrammet fra harddisk eller cd-rom og ikke ved opstart med disketter.

Drivere for tilsluttede enheder kan hentes som flere disketteaftryk eller som et tar-arkiv (drivers.tgz). Installationssystemet skal have adgang til driverne under installationen. Hvis du har en partition på harddisken eller en tilsluttet computer som er tilgængelig for installationsprogrammet, vil tar-arkivet være nemmere at have med gøre. (se nedenfor). Disketteaftrykkene er kun nødvendige såfremt du er nødt til at installere driverne fra disketter.

Når du henter filer, bør du også holde øje med hvilken type filsystem de hentes til, medmindre du vil bruge disketter til kerne og drivere. Installationsprogrammet kan indlæse filer fra mange slags filsystemer, heriblandt FAT, HFS, ext2fs og Minix.

Det kan ikke tilgå filer på et NTFS-filsystem — du skal her indlæse den passende driver).

Bemærk, at den partition som du installerer fra ikke bør være den samme som den du installerer til.

Udover ovennævnte filer får du brug for .../current/dosutils/loadlin.exe (se Filer til første opstart af systemet, Section 11.2.3.1).


4.3 Overføring af disketteaftryk til disketter

Opstartsdisketter bruges sædvanligvis til at starte et installationssystem op på maskiner med diskettedrev. Disketter kan også bruges ved installation af kerne og kernemoduler på de fleste systemer.

Disketteaftryk er filer der omfatter det komplette indhold af en diskette i form. Disketteaftryk som rescue.bin kan ikke bare kopieres til en diskette. Et specielt program bruges til at skrive de rå aftryk til disketten. Dette er påkrævet fordi disse aftryk er rå afbildninger af disketten, så der skal ske en sektorvis kopiering af filens data til disketten.

De forskellige fremgangsmåder for overføring af af disketteaftryk til disketter afhænger af din platform. Dette afsnit beskriver hvorledes man laver disketter ud fra disketteaftryk på forskellige platforme.


4.3.1 Skrivning af disketteaftryk på et Linux- eller Unix-system

Det er sandsynligvis nødvendigt med root-rettigheder for at skrive disketteaftryk til disketter. Indsæt en fungerende, tom diskette i drevet og brug herefter kommandoen:

     dd if=fil of=/dev/fd0 bs=1024 conv=sync ; sync

hvor fil er et af disketteaftrykkene. /dev/fd0 er det almindeligt brugte navn for et diskettedrev. Det kan variere fra system til system (på Solaris hedder det /dev/fd/0). Kommandoen kan returnere til prompten før Unix er færdig med at skrive til disketten, så før denne fjernes fra drevet, er det vigtigt at holde øje med den lille lysdiode på dette, der lyser så længe dataoverførslen er i gang; dioden skal altså være slukket og al rotation i drevet skal være ophørt. På visse systemer er det nødvendigt at afvikle en kommando for at skubbe disketten ud af drevet (brug eject på Solaris, se evt. manualsiden).

Visse systemer vil forsøge at montere en diskette automatisk når den sættes i drevet. Det kan være nødvendigt at slå denne facilitet fra, før arbejdsstationen vil tillade at skrive til disketten i rå tilstand. Hvordan dette gøres afhænger desværre af det anvendte styresystem. På Solaris kan man tilsidesætte drevhåndteringen for at få "rå" adgang til disketten. Sørg som det første for at disketten er automonteret (ved brug af volcheck eller tilsvarende kommando i filhåndteringen). Brug herefter kommandoen, dd, i den form som er anført ovenfor, men udskift /dev/fd0 med /vol/rdsk/diskette_navn, hvor diskette_navn er det navn som disketten fik under formateringen. (unavngivne disketter bruger navnet unnamed_floppy som standard). På andre systemer, spørg din systemadministrator.


4.3.2 Skrivning af disketteaftryk under DOS, Windows eller OS/2

Hvis du har adgang til en i386-maskine, kan du anvende et af de følgende programmer til at kopiere aftryk til disketter.

FDVOL, WrtDsk eller RaWrite3-programmerne kan bruges under MS-DOS.

http://www.minix-vmd.org/pub/Minix-vmd/dosutil/

For at bruge disse programmer bør du som det første sørge for at du er startet op i ren DOS. Forsøg på at bruge disse programmer fra et DOS-vindue under Windows eller ved at dobbeltklikke på dem fra Windows Explorer forventes ikke at fungere. Hvis du ikke ved hvordan man starter op i ren DOS, gøres dette ved at taste F8 under opstart.

NTRawrite er et forsøg på at lave en midlertidig version af Rawrite/Rawrite3 som er helt igennem kompatibel med WinNT, Win2K og Win95/98.

http://sourceforge.net/projects/ntrawrite/

hvor fil er et af disketteaftrykkene og drev er enten 'a:' eller 'b:', alt efter hvilket drev der skal skrives til.


4.3.3 Ændring af Rescue Floppy til understøtning af eget modersmål

De meddelelser der vises af Rescue Floppy (inden Linuxkernen indlæses) kan vises på dit modersmål. For at opnå dette skal du kopiere en medfølgende fil med meddelelserne samt en skriftype til disketten, efter at disketteaftrykket er skrevet til denne. For MS-DOS og Windows-brugere er der en batch-fil, setlang.bat i dosutils-kataloget, som sørger for at de rigtige filer bliver kopieret. Skift blot til dette katalog (eks. cd c:\debian\dosutils) og kør setlang sprog, hvor sprog er dit sprogs kode som består af to små bogstaver. For eksempel vil kommandoen setlang da sætte sproget til dansk. I øjeblikket er følgende sprogkoder tilgængelige:

     ca cs da de eo es fi fr gl hr hu it ko ja pl pt ru sk sv tr zh_CN


4.4 Klargøring af filer til opstart fra harddisk

Installationsprogrammet kan startes op ved brug af opstartsfiler på en eksisterende partition på harddisken, enten startet fra et andet styresystem eller ved at kalde opstartsindlæseren direkte fra BIOS. Hvis du har til hensigt at starte installationsprogrammet fra en partition på harddisken, er det nødvendigt at placere filerne bestemte steder i henhold til de her givne instruktioner.

Installationssystemet kan ikke startes op fra filer på et NTFS-filsystem.


4.5 Automatisk installation

Med henblik på installation på flere computere er det muligt at bruge en fuldautomatisk installation ved navn FAI. Debianpakken fai skal være installeret på en computer som kaldes installationsserveren. Alle installationsklienter starter herefter op fra deres netkort eller diskettedrev og Debian installeres automatisk på deres lokale harddiske.


[ tilbage ] [ Opsummering ] [ Copyright ] [ Indhold ] [ næste ]
Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 på Intel x86
version 3.0.18, 18 December, 2001
Bruce Perens
Sven Rudolph
Igor Grobman
James Treacy
Adam Di Carlo