Den klart letteste måde at installere Debian GNU/Linux på er fra et officielt
sæt af Debian cd-rommer (se CD vendors page
). Med
en hurtig forbindelse og en cd-brænder kan man også hente aftryk af cd-rommerne
fra en Debianserver og lave sit eget sæt. Hvis du allerede har et sæt Debian
cd-rommer som din maskine kan startes op fra, kan du hoppe direkte til Opstart fra en cd-rom, Section
5.2. Der er lagt meget arbejde i at sikre at de filer, som de fleste har
brug for, er på disse cd-rommer.
Hvis din maskine ikke kan startes op fra en cd-rom, men du har et cd-sæt, kan du i stedet starte installationsprogrammet op ved hjælp af en alternativ metode (diskette, harddisk eller opstart over netværk). Når først det er startet op, kan det selv skaffe alle andre nødvendige filer fra cd-rommerne. På cd-rommerne vil du også kunne finde de filer som er nødvendige for at starte op ved de alternative metoder.
Hvis du ikke har et cd-sæt bliver du nødt til at hente styresystemets
installationsfiler og enten placere disse på en harddisk, diskette eller
tilsluttet computer, så de kan bruges til at a) starte installationsprogrammet
og b) derefter give det adgang til at hente yderligere filer efter behov.
Når man henter filer fra et Debian-filspejl, er det vigtigt at sørge for at
hente dem i binær tilstand, ikke i 'tekst' eller 'automatisk'
tilstand. Når man laver et lokalt filspejl, er det endvidere vigtigt at
kopiere spejlets katalogstruktur. Egentlig er dette ikke nødvendigt, hvis man
placerer alle installationsfilerne på disketter, men det letter søgningen efter
filerne når man har brug for dem. Du bør starte din lokale katalogstruktur på
niveauet under disks-i386
, for eksempel:
current/sub-architecture/images-1.44/variant/rescue.bin
Du behøver ikke at hente alle filer under dette niveau, men blot de som er relevante for dig (hvilke det er, finder du ud af ved at læse videre). Sørg blot for at katalogerne har de samme navne som spejlets og placér filerne i de rette kataloger.
Hvis din maskine er sat op til automatisk at dekomprimere/afkode de filer du
henter, skal du slå denne facilitet fra når du henter systemets
installationsfiler. Disse vil blive dekomprimerede tids nok af
installationsprogrammet. Det vil være spild af både plads og tid at
dekomprimere filerne til dit aktuelle system, og hvis de originale komprimerede
arkiver slettes af det program der dekomprimerer dem, vil de ikke være
tilgængelige når installationsprogrammet på et senere tidspunkt får brug for
dem.
Kerneaftryk er tilgængelige i forskellige "varianter", som hver for sig understøtter forskellige maskintyper. De tilgængelige udgaver for Intel x86 er:
kernel-patch-ethernet-drivers
). Det indlæser også en
driver til USB-tastaturer, hvis den startes op fra en CD.
Ovenstående beskrivelse gælder ved installation med disketter, men det er muligt at installere via andre metoder.
Opsætningsfilerne for disse varianter af kernen kan findes i deres respektive
kataloger i en fil ved navn "kernel-config".
Der er to kategorier af filer som forudsættes ved en Debianinstallation: 1) De filer som er nødvendige for at starte installationssystemet op, og 2) de filer som installationssystemet, efter dets opstart, har brug for med henblik på installering af styresystemets kerne samt drivere for tilsluttede enheder. Du skal hente begge typer filer før installationen påbegyndes.
Netværksplaceringen af installationsfilerne for hver i386-udgave er vist i bilaget. Disse omfatter:
.../current/images-1.20/rescue.bin
.../current/images-1.20/safe/rescue.bin
.../current/images-1.44/rescue.bin
.../current/images-1.44/compact/rescue.bin
.../current/images-1.44/idepci/rescue.bin
.../current/images-1.44/safe/rescue.bin
.../current/images-1.44/ide/rescue.bin
.../current/images-2.88/rescue.bin
.../current/images-2.88/compact/rescue.bin
.../current/images-2.88/idepci/rescue.bin
.../current/images-2.88/ide/rescue.bin
.../current/images-1.20/root.bin
.../current/images-1.44/root.bin
.../current/images-1.44/compact/root.bin
.../current/images-1.44/idepci/root.bin
.../current/images-1.44/ide/root.bin
Redningsaftrykket indeholder en komprimeret Linux opstartskerne. Når det er blevet overført til en diskette, kan det bruges til opstart fra denne, og desuden bruges Linuxkernen fra aftrykket som den kerne der bliver installeret på din maskine. Se Overføring af disketteaftryk til disketter, Section 4.3 for vigtige oplysninger om hvordan man overfører disketteaftryk til disketter.
Rod-disketteaftrykket indeholder et komprimeret ram-disk-filsystem der bliver indlæst i hukommelsen, efter opstart af installationsprogrammet.
Kernen linux
er en ukomprimeret binær kerne. Den bruges kun ved
opstart af installationsprogrammet fra harddisk eller cd-rom og ikke ved
opstart med disketter.
Drivere for tilsluttede enheder kan hentes som flere disketteaftryk eller som
et tar-arkiv (drivers.tgz
). Installationssystemet skal have
adgang til driverne under installationen. Hvis du har en partition på
harddisken eller en tilsluttet computer som er tilgængelig for
installationsprogrammet, vil tar-arkivet være nemmere at have med gøre. (se
nedenfor). Disketteaftrykkene er kun nødvendige såfremt du er nødt til at
installere driverne fra disketter.
Når du henter filer, bør du også holde øje med hvilken type filsystem de hentes til, medmindre du vil bruge disketter til kerne og drivere. Installationsprogrammet kan indlæse filer fra mange slags filsystemer, heriblandt FAT, HFS, ext2fs og Minix.
Det kan ikke tilgå filer på et NTFS-filsystem — du skal her indlæse den passende driver).
Bemærk, at den partition som du installerer fra ikke bør være den samme som den du installerer til.
Udover ovennævnte filer får du brug for .../current/dosutils/loadlin.exe
(se Filer til første opstart af
systemet, Section 11.2.3.1).
Opstartsdisketter bruges sædvanligvis til at starte et installationssystem op på maskiner med diskettedrev. Disketter kan også bruges ved installation af kerne og kernemoduler på de fleste systemer.
Disketteaftryk er filer der omfatter det komplette indhold af en diskette i
rå form. Disketteaftryk som rescue.bin
kan ikke bare
kopieres til en diskette. Et specielt program bruges til at skrive de rå
aftryk til disketten. Dette er påkrævet fordi disse aftryk er rå afbildninger
af disketten, så der skal ske en sektorvis kopiering af filens data
til disketten.
De forskellige fremgangsmåder for overføring af af disketteaftryk til disketter
afhænger af din platform. Dette afsnit beskriver hvorledes man laver disketter
ud fra disketteaftryk på forskellige platforme.
Det er sandsynligvis nødvendigt med root-rettigheder for at skrive disketteaftryk til disketter. Indsæt en fungerende, tom diskette i drevet og brug herefter kommandoen:
dd if=fil of=/dev/fd0 bs=1024 conv=sync ; sync
hvor fil er et af disketteaftrykkene. /dev/fd0
er det
almindeligt brugte navn for et diskettedrev. Det kan variere fra system til
system (på Solaris hedder det /dev/fd/0
). Kommandoen kan
returnere til prompten før Unix er færdig med at skrive til disketten, så før
denne fjernes fra drevet, er det vigtigt at holde øje med den lille lysdiode på
dette, der lyser så længe dataoverførslen er i gang; dioden skal altså være
slukket og al rotation i drevet skal være ophørt. På visse systemer er det
nødvendigt at afvikle en kommando for at skubbe disketten ud af drevet (brug
eject
på Solaris, se evt. manualsiden).
Visse systemer vil forsøge at montere en diskette automatisk når den sættes i
drevet. Det kan være nødvendigt at slå denne facilitet fra, før
arbejdsstationen vil tillade at skrive til disketten i rå tilstand.
Hvordan dette gøres afhænger desværre af det anvendte styresystem. På Solaris
kan man tilsidesætte drevhåndteringen for at få "rå" adgang til
disketten. Sørg som det første for at disketten er automonteret (ved brug af
volcheck
eller tilsvarende kommando i filhåndteringen). Brug
herefter kommandoen, dd
, i den form som er anført ovenfor, men
udskift /dev/fd0
med
/vol/rdsk/diskette_navn
, hvor diskette_navn
er det navn som disketten fik under formateringen. (unavngivne disketter
bruger navnet unnamed_floppy
som standard). På andre systemer,
spørg din systemadministrator.
Hvis du har adgang til en i386-maskine, kan du anvende et af de følgende programmer til at kopiere aftryk til disketter.
FDVOL, WrtDsk eller RaWrite3-programmerne kan bruges under MS-DOS.
http://www.minix-vmd.org/pub/Minix-vmd/dosutil/
For at bruge disse programmer bør du som det første sørge for at du er startet op i ren DOS. Forsøg på at bruge disse programmer fra et DOS-vindue under Windows eller ved at dobbeltklikke på dem fra Windows Explorer forventes ikke at fungere. Hvis du ikke ved hvordan man starter op i ren DOS, gøres dette ved at taste F8 under opstart.
NTRawrite er et forsøg på at lave en midlertidig version af Rawrite/Rawrite3 som er helt igennem kompatibel med WinNT, Win2K og Win95/98.
http://sourceforge.net/projects/ntrawrite/
hvor fil er et af disketteaftrykkene og drev er enten
'a:' eller 'b:', alt efter hvilket drev der skal skrives til.
De meddelelser der vises af Rescue Floppy (inden Linuxkernen indlæses) kan
vises på dit modersmål. For at opnå dette skal du kopiere en medfølgende fil
med meddelelserne samt en skriftype til disketten, efter at disketteaftrykket
er skrevet til denne. For MS-DOS og Windows-brugere er der en batch-fil,
setlang.bat
i dosutils
-kataloget, som sørger for at
de rigtige filer bliver kopieret. Skift blot til dette katalog (eks. cd
c:\debian\dosutils) og kør setlang sprog, hvor
sprog er dit sprogs kode som består af to små bogstaver. For
eksempel vil kommandoen setlang da sætte sproget til dansk. I
øjeblikket er følgende sprogkoder tilgængelige:
ca cs da de eo es fi fr gl hr hu it ko ja pl pt ru sk sv tr zh_CN
Installationsprogrammet kan startes op ved brug af opstartsfiler på en eksisterende partition på harddisken, enten startet fra et andet styresystem eller ved at kalde opstartsindlæseren direkte fra BIOS. Hvis du har til hensigt at starte installationsprogrammet fra en partition på harddisken, er det nødvendigt at placere filerne bestemte steder i henhold til de her givne instruktioner.
Installationssystemet kan ikke startes op fra filer på et NTFS-filsystem.
Med henblik på installation på flere computere er det muligt at bruge en
fuldautomatisk installation ved navn FAI. Debianpakken fai skal være
installeret på en computer som kaldes installationsserveren. Alle
installationsklienter starter herefter op fra deres netkort eller diskettedrev
og Debian installeres automatisk på deres lokale harddiske.